Biografi
Jeg hedder Signe Thielsen og er en del af ensemblet på Mungo Park. Jeg er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2024, og siden har jeg medvirket i både film og tv-serier. Fra august 2025 har jeg haft min daglige gang på teatret i Allerød.
Jeg er optaget af det nære og det relationelle – det, der rammer og bevæger os som mennesker. Når jeg selv går i teatret, søger jeg historier og æstetik, der tør være både smukke og grimme, og som gør indtryk.
Det er den oplevelse, jeg håber at kunne give videre til publikum på Mungo Park.