Planlæg
Adresse

Fritz Hansens Vej 23
3450 Allerød
CVR-nummer: 26474736

Velkommen til MUNGO PARK
Om Mungo Park
Adresse

Fritz Hansens Vej 23
3450 Allerød
CVR-nummer: 26474736

Velkommen til MUNGO PARK
LUK
Aarskort
Se alt det teater, du vil i et helt år

Årskort


Et Årskort til Mungo Park er din nøgle til et helt år fyldt med teater, fællesskab og overraskelser.
Du får fri adgang til alle forestillinger, invitationer til eksklusive årskortpremierer, 10 % rabat i Mungo Bar og særlige tilbud gennem året.

Uanset om du ser alt eller udvælger dine favoritter, er et Årskort den bedste måde at være en del af Mungo Park på – igen og igen.

Med et årskort får du

  • Fri adgang til alle forestillinger i et år
  • Invitationer til eksklusive årskortpremierer – inkl. forfriskning
  • 10 % rabat i Mungo Bar
  • Særlige tilbud, invitationer og overraskelser

Med +1 får du

  • Fri adgang til alle forestillinger i et år
  • Invitationer til eksklusive årskortpremierer – inkl. forfriskning
  • 10 % rabat i Mungo Bar
  • Særlige tilbud, invitationer og overraskelser

Køb årskort som gave

Med et gavekort kan du glæde andre med store oplevelser på Mungo Park

Skærmbillede 2026 04 15 kl 09 39 21

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvordan køber jeg et årskort?

Du følger dette link, hvor du har mulighed for at vælge mellem de fire forskellige typer af årskort: Årskort (gælder for dig personligt), Årskort+1 (gælder for dig og en valgfri ledsager), Årskort UNG (gælder for dig, som er under 30 år), Årskort UNG+1 (gælder for dig, som er under 30 år og en valgfri ledsager under 30 år).

Hvordan bestiller jeg en årskortbillet?

Du skal altid starte med at logge ind på dit personlige billet-login på www.mungopark.dk. Når du er logget ind, registreres dit årskort automatisk. Du finder billet-login øverst i menuen til højre på hjemmesiden. Når du er logget ind, kan du bestille billetter til de ønskede forestillinger. 

Du kan også lægge din årskortbillet i kurven, gå til indkøbskurven og klikke på “Indtast årskortkode”. Indtast herefter din kode for at aktivere årskortet.

Hvis du skal bestille årskortbilletter til andre, skal du starte med at gå direkte til indkøbskurven (øverst i højre hjørne). Her indtaster og aktiverer du de øvrige årskort. Når alle årskort er aktiveret, kan du vælge pristypen “Årskortbillet” under hver billet.

Når årskortene er aktiveret, og den korrekte pristype er valgt, tilføjer du billetterne til kurven og færdiggør bestillingen. Du modtager herefter dine billetter i din mailindbakke.

Oplever du problemer undervejs, er du altid velkommen til at skrive til billet@mungopark.dk. Så hjælper vores personale dig gerne med at finde pladser og gennemføre din bestilling.

Hvad gør jeg, hvis jeg er forhindret og ikke kan komme til en forestilling, jeg har booket?

Hvis du bliver forhindret, beder vi dig hurtigst muligt skrive til billet@mungopark.dk og melde afbud. Det er kun på den måde, vi kan give pladsen videre til en anden og sikre, at forestillingen ikke ender med tomme sæder.

Hvordan betaler jeg mit årskort?

Du betaler med dit betalingskort, og samtidig tilmeldes du automatisk fornyelse efter 12 måneder. Du får en notifikation, inden fornyelsen, så du kan naturligvis afmelde dit fortsatte abonnement, hvis du ikke ønsker at fortsætte. Send blot en e-mail til billet@mungopark.dk.

Et helt år med teater for 400 kr.

Er du under 30? Så er Årskort Ung din genvej til store oplevelser, vilde forestillinger og masser af fordele – hele året.

Vil du ikke gå alene?
Ung+1 for kun 700 kr. og tag en ven, date eller roommate med. Igen og igen.

Mere teater. Mindre FOMO. Ét år

Ung under 25

Betingelser

Vi har en tæt relation til vores årskortholdere, som er meget engagerede i vores teater, hvilket vi elsker, og vi ser dem som blodet, der flyder i vores årer og bevæger den teaterkrop, som Mungo Park er. Nogle har været med lige fra starten, og andre er lige kommet til. Det vigtigste for os er at alle årskortholdere føler sig velkomne og tilpas på Mungo Park, og at de bliver udfordret og underholdt af vores forestillinger.

  1. Der er 14 dages fortrydelsesret fra købsdatoen, og herefter refunderes årskortet ikke. Alle juridiske forpligtelser ved køb af årskort henføres til Mungo Park.
  2. Ved køb af årskort giver du Mungo Park tilladelse til at foretage automatiske træk i forbindelse med automatiske kortfornyelser. Disse vil ske hvert år, fra den dag du foretager betalingen. Hvis betalingen mislykkes, vil dit årskort blive ugyldigt.
  3. Årskortet er bindende i gyldighedsperioden og kan ikke refunderes. Årskortet forlænges automatisk et år efter aktiveringen, medmindre du opsiger årskortet inden gyldighedsperiodens udløbsdato.
  4. Hvis årskortet først er blevet automatisk forlænget, kan det ikke opsiges eller refunderes i gyldighedsperioden.
  5. Hvis du ikke ønsker fremtidige automatiske betalinger, skal du blot give besked om dette til billet@mungopark.dk.
  6. Hvis det betalingskort, som er blevet brugt til betaling, ikke længere er aktivt, vil årskortet ikke blive automatisk fornyet. Årskortet vil derfor udløbe, og du skal ind og købe et nyt årskort her på hjemmesiden.
  7. Ved køb af Årskort tilmeldes man Mungo Parks relevante nyhedsbrev, som er den primære kanal for kommunikation af repertoire, gæstespil og andre muligheder for brug af Årskort.
  8. Årskortet skal oprettes af årskortets ejer, da kortets oplysninger er tilknyttet den e-mailadresse og den profil, man logger ind med ved betalingen.
  9. Årskortet er personligt og skal ved brug forevises sammen med gyldig legitimation på personalets forlangende. Ved snyd eller misbrug inddrages årskortet af Mungo Park.
  10. Årskortet gælder ikke til premierer.
  11. Årskortet gælder til forestillinger, der opføres på Mungo Parks egne scener, og ikke som standard til Mungo Parks forestillinger på turné. Årskortet gælder dog også til forestillinger, der opføres i Albertslund, Høje Gladsaxe og Høje-Taastrup.
  12. Årskortet gælder til teaterforestillinger, men ikke altid til koncerter, foredrag og andre arrangementer. Der tilbydes dog ofte rabatter til disse arrangementer.
  13. Hvis du allerede har købt en teaterbillet og ønsker at opgradere til et årskort, refunderer vi billettens værdi. Dette kræver udfyldning af refusionsskema på Mungo Parks hjemmeside senest 14 dage efter forestillingen. Tilbagebetaling sker til dit betalingskort.
  14. Glemmer du dit årskort, skal du kunne forevise anden gyldig legitimation, så vi kan finde dig i vores system.
  15. Der tages forbehold for udsolgte forestillinger og arrangementer samt aflysninger.