Klimakampen raser i kommunen
Der er klima-uge i en lille dansk forstadskommune. Men den stærkt klimadepressive folkeskolelærer Elin, kan ikke holde klimaangsten og vreden tilbage, når hun skal undervise børnene i emnet.
Klimaoptimisten Andreas er til gengæld topmotiveret for at starte i Miljøforvaltningen, hvor han skal tilse byggeriet af en ny stor industrihavn, der dog lige kræver at de fælder byens sidste stykke skov.
Her starter en uforudsigelig historie og et tilfældigt møde mellem to kommunalt ansatte, som tager en magisk drejning under klimaugen, der ender som ingen havde forudset.
Den kontroversielle instruktør Viktor Tjerneld, der stod bag succesen SPEJLMANDEN, har skrevet AT LÆRE AT DØ som inspiration til alle de kommunalt og statslige ansatte (og deres pårørende) som har mistet modet.