En hæsblæsende tour de force gennem efterladenskaberne fra Danmarks store digter
”Klart frostvejr. Øm i penis. Spadseret” (H. C. Andersens dagbog, 1845)
På sit dødsleje indser H.C. Andersen, at han udelukkende vil blive husket for sine eventyr. Ikke romanerne, digtene eller skuespillene. Ikke papirklippene, rejseskildringerne eller julehjerterne. Kun eventyrene, intet andet. Denne isnende erkendelse sender den døende digter på en rejse gennem forfatterskabets eventyr. For er det nok, og er det godt nok? Er det tilstrækkeligt til evigheden?
H.C. ANDERSENS SAMLEDE EVENTYR er udviklet til Mungo Park af den prisbelønnede instruktør Heinrich Christensen, der tidligere har instrueret teatrets gigantsucces Opsang. Nu vender han tilbage, og denne gang har han allieret sig med Danmarks nationaldigter nummer et.
Medvirkende: Nana Morks, Henrik Prip, Jonas Munck Hansen
Instruktion og manuskript: Heinrich Christensen Scenografi: Lisbeth Burian Lysdesign: Jacob H. S. Rasmussen Lyddesign: Rasmus Overgaard Hansen Komponist:Jonas Munck Hansen
Varighed: 110 minutter (uden pause), Alder: Anbefalet fra gymnasiet
OBS:
Det er desværre ikke muligt at anvende teleslynge til visninger af H. C. ANDERSENS SAMLEDE EVENTYR. Denne forestilling benytter teaterrøg. Røgen er ufarlig for luftvejene.
Spiller på Scene 1.