Säpoagenten Mo er rejst til Småland og drømmer om at blive den første betjent, der opklarer en af de mange asylcenterbrande der hærger landet.
Men ingen har hørt eller set noget. Det eneste vidne er en hund.
Samtidig møder en nynazist og en muslimsk pige med tørklæde hinanden på byens internetcafe og opdager at de spiller på samme Counter-Strikehold. Og hvad fuck gør man så?
Og en alkoholiseret, arbejdsløs kvinde maler billeder af asylcenterbranden, som led i et terapiforløb, men en dag bliver hun kontaktet af en gallerist fra Berlin, som mener det er kunst.
For at komme dybere ned i sagen må Mo tage yderst utraditionelle metoder i brug.
Men hvordan skal Marit, byens kommunalpolitiske blæksprutte, socialrådgiver og kognitive terapeut holde styr på det hele?
SELVTÆGT er en sort komedie, der låner fra film, tv-serier og Tarantino. En fortælling om at tage loven i egen hånd.
Forestillingen er baseret på grundig research i Ljungby i Småland, hvor dramatiker Aleksa Okanovic og instruktør Anna Malzer har opholdt sig imens teksten blev udviklet. Alle scenarier og konflikter er inspireret af virkeligheden.
Selvtægt er Mungo Parks nye teaterdirektør Anna Malzers forestilling som havde premiere på Teater Momentum i Odense i 2018.
Forestillingen er co-produceret med Teatret st. tv.
Forestillingen er støttet af Den Faberske Fond, Konsul George Jorck og hustru, Dir. J.P.Lund og Hustru Vilhelmine f ødt Bugge’s Legat, Knud Højgaards fond, Bupl, Beckett Fonden, Møllerens Fond, Bikubenfonden, Odense Kommune, Kulturministeriet, Statens Kunstfond og Projektstøtteudvalget for Scenekunst