Hvis du skal spise kød, skal du selv være villig til at slå dyret ihjel. Ellers er du en hykler.
Byen sover aldrig og dør aldrig, og byen er et sted hvor ting helst ikke må dø; hverken træerne i parkerne, ænderne i søerne eller os mennesker i vores lejligheder. Men ude på landet – ude i naturen – opdrættes de dyr, der bliver til mad for os der bor i byerne. Langt væk fra os, så vi slipper for den dårlige samvittighed og for at se vores madvarer i øjnene. Men hvorfor er disse to verdener så skarpt adskilte? Hvorfor kan anden i søen ikke ende i ovnen i lejligheden?
Den danske skuespiller Malte Joe Frid-Nielsen faldt i 2016 over en artikel bragt tilbage i 2006 af den amerikanske journalist Brendan Kiley. Artiklen handlede om at gå på jagt i storbyen Seattle.
Brendan voksede selv op i Alaska, hvor det er helt naturligt at gå på jagt i sin egen baghave; alligevel havde han aldrig selv slået et dyr ihjel. Men han havde spist masser! Brendan hørte på et tidspunkt en historie om en hjemløs mand, der blev anholdt for at dræbe en gås i en offentlig park i Seattle. Han var på jagt, sagde han. På baggrund af den historie besluttede Brendan sig for at udfordre sig eget hykleri i forhold til kødspisning, og han besluttede sig for at blive jæger. Byen blev hans jagtmark og hans bytte inkluderede blandt andet kaniner, egern og duer.
Stærk inspireret af Brendan gjorde Malte København til sin jagtmark; og udover at tage jagttegn og jage i byen, reasearchede Malte emnet og lavede interviews med jægere, dyrerettighedsaktivister, Naturstyrelsen og mange andre over de næste to år. Det er der kommet denne forestilling ud af.
Forestillingen er på dansk.
